
Erik
Denmark | 30 March 2020Selv om det var dyrt, er jeg i dag glad for, at jeg valgte at tage på Vejle Fjord Rehabilitering for egen regning. Her kunne jeg planlægge, hvad jeg ville have af genoptræning i varmtvandbassin, på avanceret gangbånd osv., da jeg selv skulle betale det hele. Og mine svømme-terapeuter og mine fysioterapeuter på Vejle Fjord Rehabilitering gjorde et virkelig godt og fagligt kompetent stykke arbejde, som har bragt mig flere lysår længere end den offentlige rehabilitering i Svendborg, hvor det desværre mest af alt må betegnes som opbevaring i en økonomisk udsultet hospitalsafdeling. At der er mulighed for at komme på Vejle Fjord Rehabilitering efter lægehenvisning og en konkret visitering og med regionen som betaler, kan desværre ikke bruges til noget i perioden efter en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Her er mindst halvanden års ventetid, og derefter er det nærmest et hundrede procent sikkert, at så er det for sent at få gang i den lamme arm og det lamme ben igen. Den lamme hånd vil typisk være hævet til midt på maven og sidde med krumme fingre, der ikke længere kan rettes ud. Sådan så det i hvert fald ud hos de patienter, der var på Vejle Fjord sammen med mig, og som havde fået opholdet bevilget og betalt af regionen. Lad mig sige det så tydeligt, som jeg kan, til alle, der bliver lammet af en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning: Hvis I på nogen måde kan skaffe pengene, selv om det er dyrt, så køb jer et ophold på Vejle Fjord Rehabilitering! At det offentlige sygehusvæsen har spillet fallit og helt bogstaveligt kasserer folk med lammelser efter en blodprop, er desværre en kendsgerning, som kun vil blive forstærket, når de milliardstore hjælpepakker til erhvervslivet skal betales efter Covid-19 pandemien. Vejle Fjord Rehabilitering er en gennemført kommerciel forretning, men det er bedre at blive malket af en pengemaskine med dygtige og kompetente medarbejdere end parkeret som kasseret af et udsultet offentligt sundhedsvæsen. Hvis du vil læse mere om min blodprop i hjernen og langvarige genoptræning, er der et link nederst på forsiden af tre af mine hjemmesider: JuraEksperten.dk, DitTestamente.dk og VisitLohals.dk

Henrik Larsen
Denmark | 06 July 2019Prima oplevelse!

Johannes Dall
Denmark | 20 February 2019min kone har haft et godt ophold efter &79 discount bare sørgeligt at de dokumentere til egen vindings skyld som slet ikke passer sammen med hvad sygehus og hjerneskade koordinatoren er kommet frem til. det skaber store problemer med visitationen/kommunen fremadrettet for os

RedsDK
Denmark | 23 January 2019A nice experience but overpriced. Classic massage 925kr for 50 minutes. The worst wellness massage I’ve ever had. Drenched in oil, extremely light touch and when she asked if I had any problem areas she just stuck to her routine and didn’t work on the problem area I mentioned. Quite sure it was less than 50 minutes! The spa itself is well equipped and tranquil. The staff are pleasant and helpful. Would have been nice with a tour of the facilities at arrival.

Annette Louise
Denmark | 03 July 2018Meget venligt personale overalt, lækker lækker morgenbuffet og aftenmenu, fine rene værelser. Handicapvenlige samt ekstremt søde og venlige i receptionen, hjalp med at bære el-scooter ind og ud af trailer. En lille fejl i behandlingsrummet blev der hurtigt og professionelt rettet op på. Vi kommer gerne igen.

Smagsdommeren
Denmark | 29 June 2018Spahotellet ligger i de smukkeste omgivelser med en fredelig beliggenhed lige ned til fjorden. Der serveres en lækker morgenmadsbuffet med et bredt udvalg af retter, men derimod en begrænset og lidt skuffende aftenmenu. Værelserne — der er både pæne og slidte versioner, og det lader til at være lidt af et lotteri, hvad du får. Et værelse øverst, i udkanten af den store terrasse, er for mig at se ideelt, da du herfra har udsigt til vandet og den botaniske have, men samtidig er bedre afskærmet for de mange firmagæster, som ofte sidder udenfor og snakker og drikker til langt ud på aftenen. Der er dog ingen grund til at vælge de største suiter, da de funktionelt set ikke har mere at byde på udover spildplads. Serviceniveauet er fint, men uden at prange. Der kunne godt være trukket lidt mere på smilebåndet hist og her, men omvendt manglede vi aldrig noget. Spadelen var for sin del glimrende; adskillige saunaer og dampbade samt en række forskellige bassiner såsom saltbadet, is- og ild-badene. Jeg savnede dog alligevel en gammel traver som boblebadet! Nogle liggestole ved skovbadet, i skyggen, havde også været en fordel. Alternativt kunne man sætte nogle parasoller op. Spadelen var i øvrigt ikke inkluderet i prisen, hvilket overraskede os meget, da vi trods alt havde booket et dyrt ophold på et SPAhotel. Måske det var en ide at gøre dette lidt tydeligere for kommende gæster, da det typisk er inkluderet i prisen andre steder. Alt i alt en god og afslappende oplevelse med nogle mindre ridser i lakken. Bor man langt væk fra Vejle, er der dog lige så gode (og billigere) muligheder andre steder. Tre store stjerner herfra.

Tina Jensen
Denmark | 03 March 2018Dejligt ophold! Vi har haft et super dejligt døgn, spaen er fantastisk og vi kunne bruge den næste morgen inden massage også, dejlig ro...Værelset dejligt stort og med balkonterrasse i hovedhuset, god seng, i det hele taget rigtig god service. Ligeledes dejlig restaurant med utroligt service orienteret personale..Vi kommer igen!

Peter Reeslev
Denmark | 19 January 2018Vi havde booket en junior suite for 1 enkelt weekend overnatning som kærestetur med spa, aftensmad og morgenmad. Vi får en suite, hvor man gennemgår byggerod ned ad gangen, kommer ind på et iskoldt værelse med udsigt lige ned til parkeringspladsen. Det er jo ikke ligefrem et billigt ophold - ca. 5.000 kr, så jeg finder det rimeligt at forvente noget andet eller at få afslag i prisen, når der er byggerod m.v. Spa' en var flot lavet men overfyldt med mennesker, så det var umuligt at finde ro og eks. en liggestol, der ikke var optaget. Middagen om aftenen var ok uden at imponere med god betjening fra tjenerne ligesom også var tilfældet ved en lækker morgenbuffet. Så restauranten trækker op mens det andet mangler value for money!

Tina Brønnum
Denmark | 23 October 2017Fantastiske omgivelser og skønt spa område. Alt levede op til forventningerne- bortset fra sengen som var helt forfærdelig. Vi vågnede helt radbrækkede og følte at alle timerne i spa og den massage vi havde fået dagen før var ugjort. Ganske forfærdelig søvn og en meget ærgerlig afslutning på et ellers skønt ophold. Skal aldrig overnatte der igen.

Jesper Olesen
Denmark | 22 September 2017Fantastiske termiske bade og saunagus var rigtig godt. Middelmådigt værelse i vestbygningen, den 3 retters kokkemeny var ok omend vi havde forventet lidt mere på kvalitet og opfindsomhed.. Fin morgenbuffet. Alt i alt kun 3 stjerner, da prisen på ca. 4200 kr for 1 overnatning trods alt er noget for dyrt - vores forventninger blev ikke indfriet til fulde, dog opvejer de termiske bade til 3 og ikke 2 stjerner.

Nanna F.
Denmark | 20 July 2017Fantastisk, man for virkelig slappet af og nydt at komme væk og ud til noget flot natur. De termiske bade er så afslappende og afstressende. Har været der 3 gange nu og altid fået en super service, rigtig god modtagelse og generelt en god stemning og atmosfærer. Vil anbefale det til alle! :D

Michael
Denmark | 17 July 2017Vi har som par og familie ca 30 hotel overnatninger om året og kan rigtig godt lide at få noget for vores penge. Derfor går vi ofte efter "good value for the money". Derfor havde vi også rigtig store forventninger til dette ophold som er by fare den dyreste enkeltovernatning vi har haft nogensinde. Opholdet levede desværre ikke op til forventningerne, da der var nogle nogle ærgelige fejl, som vi også påtalte ved afrejse. Vi er rigtig glade for Sauna gus og havde forsøgt at finde oplysninger om det på hjemmesiden, hvilket desværre ikke lykkedes. Da vi kommer i spa´en er der en gus igang på et lukket hold og det er dagens sidste, Vi var der 14.30 da vi kunne komme ind på hotellet kl 14.00. Vi fik lov til at liste os med ind, men var noget skuffet da vi fandt ud af det var dagens sidste. I de forskellige Wellness centre vi ellers bruger kører de en gang i timen. Værelset var som beskrevet lille og med lille seng så det overraskede os ikke, men det gjorde lugten fra kloak´en til gengæld. Det kan undre mig at der ikke er et service tjek på sådan et sted inden folk tjekker ind. Sidste kritik punkt er morgen buffeten, hvor der ikke var en maskine, så man kunne få andet end alm kaffe. Havde et ønske om latte og cappuchino. Sådanne små ting ville ikke ødelægge vores indtryk hvis ikke vi havde givet så meget for opholdet. Alt i alt et fint ophold og hotellet har en fantastisk beliggenhed.

John Boel
Denmark | 30 January 2017Jeg havde alle mine medarbejdere med på en ryste sammen og strategi weekend på Hotel Vejlefjord. De har alt hvad der behøves: fantastisk natur, vidunderlige termiske bade, super betjening og alt andet som et firma behøver for at forkæle dygtige medarbejdere.

Dan Vester
Denmark | 31 October 2016Har booket et værelse gennem Small Danish Hotels og fået en bekræftelse på dette, men en uge senere kommer Vejlefjord så i tanke om, at de ikke har nogle ledige værelser alligevel, idet de har en stor konference den samme weekend! Måske de skulle tage, at tilbyde en anden værelses-type istedet for, blot at annullere opholdet :-( Jeg har på ingen måde forståelse for den måde, at drive forretning på. Selvfølgelig er det sjovere for vejlefjord, at have en stor konference på hotellet end blot en enkelt privat gæst, men hvis ikke de har værelser nok til konferencen, så skulle man måske oplyse det istedet! Grunden til, at de får to stjerner og ikke en er, at vores reservation er foretaget gennem bureau, men at der skal gå så lang tid inden de kommer i tanke om, at de ikke har nogle værelser er for mig stadig en gåde!

Tina
Denmark | 07 June 2016Var så skuffet helt fra modtagelsen, den ikke eksisterende kundeservice eller information om dagens programmer. Vi anede ikke hvad vi skulle og hvornår. Blev misinformeret omkring at kunne sidde ude og spise og være tidlig på den allerede kl 18, for så at få at vide at vi alligevel ikke kunne spise udenfor. Værelserne var mikro små og da man ikke engang havde tandpasta på værelset, og pænt måtte lede efter personale og spørger efter det, fik man at vide at man jo altså ikke boede på d' angleterre. Tjeneren om eftermiddagen var sur og da vi til sidst besluttede, på en utrolig pæn måde, at gå i receptionen, og fortælle vi indtil videre var frustreret og skuffet over opholdets udvikling, blev vi kun mødt af et personale som gik fuldstændig i selvforsvar, og i stedet for at være behjælpelig, blev vi sendt i øst og vest for selv at spørge tjenerne om de ville gøre en undtagelse og lave udeservering som vi jo flere gange var blevet lovet, selvfølgelig uden succes og fik bare blikke og svar. De eneste der virkelig var professionelle, var det personale vi fik behandling af om søndagen og tjeneren om aftenen. Vores regning endte på 7100kr for 24 timer. På et tidspunkt var vi tæt på bare at tjekke ud og tage hjem om lørdagen og sidder faktisk og har fortrudt vi ikke gjorde det, når jeg tænker tilbage på weekenden. Vi havde hinandens gode selvskab og det var det eneste plus i denne omgang. Jeg har stadig 500kr tilbage på et gavekort, som bare skal i skraldespanden. Jeg vil ikke engang forære det til nogle andre, hvis de skal køre så langt og opleve samme skuffelse som vi gjorde. Vi er begge selv selvstændige indenfor service faget og det vi oplevede var så langt fra det vi nogensinde havde forventet. Udsigten var smuk og længere var den ikke. Man forventer service på et højt og proffesionel niveau til de priser i har. Desværre var dette ikke et begreb personalet på Vejlefjord anede hvad betød. Æv æv æv!!! Da kvinde som vi gik til i receptionen, dagen efter spurgte om opholdet havde været godt, trods "lidt problemer" svarede vi ikke engang, skulle bare hjem hurtigst muligt.

Lisbeth Swazorski
Denmark | 30 April 2016Super skønt sted, god beliggenhed og god mad

Tobias Hamann
Denmark | 11 April 2016Den medarbejder, vi talte med (Ditte) gav utrolig dårlig service i forbindelse med en afbestilling grundet et uheld med vores bil. Vejle Fjord trækker det fulde beløb, hvis man ikke afbestiller spa inden klokken 16 dagen før. Jeg kender ingen andre virksomheder, der iøvrigt er specialiseret i velvære, der trækker det fulde beløb ved afbud. Jo, hvis der er tale om en restaurant, der har klargjort en menu - men i spa-området taler vi om bade, der indeholder den mængde vand, de nu engang indeholder, ligemeget hvor mange gæster, der så kommer. Der ville ikke gå noget fra jer. Heldigvis har vi ikke flere klip på vores klippekort, så vi sætter aldrig fremover vores ben på det ellers smukke Hotel Vejle Fjord. Velvære? Nej ikke ligefrem. Stram op!

Peter Hansen
Denmark | 22 March 2016Super skønne omgivelser. Gode værelser. Maden var dog lidt for eksperimenterende ...

D
Denmark | 10 November 2015Vi havde købt en weekend med alt inklusive, dvs overnatning, spa og 3-retters middag fredag og lørdag. Dette koster 3350 kroner per overnatning i et grandlit-værelse. Værelset var en stor skuffelse: - 10-12 kvadratmeter småt, inklusive(!) badeværelse - Badeværelset var i forfalden stand, med knækket armatur i bruseren, samt flækket toiletkumme - Badeværelsetgulvet var i grimt blåt vinyl(!), væggene tapetserede, inklusive i bruserummet - Spejl uden ramme eller facet - Intet køleskab - Rådne vinduesrammer - Ingen steder at hænge våde håndklæder til tørre, på trods af at det er et spa-hotel, simpelthen fordi værelset er så småt at der ikke er plads til det. Udover manglerne på værelset oplevede vi følgende problemer: - Min kæreste ville have vokset bikinilinjen inden turen i spa-området, og havde derfor ringet en uge i forvejen og bestilt en tid umiddelbart efter vores ankomst fredag eftermiddag. Da hun mødte op til behandlingen havde de registreret den til lørdag eftermiddag, og kunne ikke finde en tid før lørdag morgen. Det betød at vi ikke kunne bruge spa-området før lørdag formiddag. - Da vi skulle betale mindede jeg dem om den medarbejderaftale de har med min arbejdsplads, og de sagde at den pris jeg havde betalt var rabatprisen. Da jeg udfordrede dem på den påstand måtte de indrømme at rabatten ikke var fratrukket. De førte pengene tilbage på mit kort, men da jeg tjekkede prisen havde de ikke trukket de 20%, men i stedet i omegnen af 18%. På dette tidspunkt virker det systematisk, for 20% er immervæk lettere at regne ud end 18.xx%. Jeg går tilbage til receptionen og får endnu engang ført penge tilbage på kortet. Desuden havde de på trods af både at have fået værelsesnummer og min kærestes telefonnummer ikke fået registreret hendes behandling i systemet, hvilket resulterede i at vi blev stoppet af personalet i spaen efter at have betalt. Vi havde en god oplevelse i spa-området og i restauranten, og derfor vil vi anbefale andre der overvejer et besøg på VejleFjord, ikke at købe overnatning, men udelukkende at besøge spa-området og restauranten.

Helene
Denmark | 15 October 2014Min kæreste og jeg havde booket et ophold fra søndag til mandag i et grandlit-værelse i hovedhuset. Desværre viste værelset sig at være halvsnusket, lugte af kloak og i det hele taget ikke leve op til værelserne i de nye tilbygninger (selvom disse værelser i hovedbygningen er dyrere end de nye). I omklædningen virkede sæbedispenserne ikke, de gik i stykker, når man skulle bruge dem, og der var ikke sæbe i alle, så man måtte spørge naboen om sæbe. Toilettet i omklædningen stank desuden af urin - ikke den lækreste oplevelse. Termerne var fine, men køb af deres vitalbar-buffet var skuffende. Humus'en smagte gæret ligesom deres bulgursalat, der nok begge var rester fra for et par dage siden. Som vegetar ved jeg præcis, hvordan en humus smager, som har været gemt for længe. Der var bord i restauranten kl. 20.30 og vi havde ved bestillingen af opholdet og ved ankomsten til stedet fortalt, at vi var vegetarer. Desværre måtte vi vente over 30 min. på forretten, som tjeneren, Rigmor, ikke præsenterede. Da hun kom igen, spurgte vi, hvad vi fik, og svaret lød surt: "Ja - det er SALAT!". Ikke lige det, man forventer af en middag til 500 kr. pr. person. Hovedretten måtte vi vente på i tre kvarter, hvilket da også blev undskyldt og vi fik gratis drikkevarer, hvilket var en trods alt fin gestus. Hovedretten var dog ikke noget særligt, man forstår ikke, at det kan tage SÅ lang tid at servere en halv nøddebøf, en skive ovnbagt kartoffelmos og en kvart jordskok og en portobello. Havde det ikke været for kuvertbrødet, var vi nok gået sultne i seng. Fik dog tilbudt anden omgang, og den kom heldigvis hurtigt. Desserten kom også efter kort tid, men isen var næsten smeltet. Rigmor var dog tøet op og i bedre humør, efter at de fleste gæster efterhånden var gået fra bordene. Hendes åbenlyse kritik af køkkenets arbejde over for os virkede dog en smule malplaceret. Måske man skulle tage tingene op internt, hvis der skal forbedres i procedurerne for ferier? Morgenbuffeten var ikke noget særligt, der manglede i den grad grønne indslag. Frugt og tomat, agurk og peberfrugt. Ingen salater eller kartoffelretter, som man ellers finder på de fleste brunchbuffeter. Kvaliteten mangler, det hele virker efterhånden lidt slidt og brugt på Vejlefjord. Men alt i alt var det skønt at være af sted, næste gang vælger vi dog et andet sted at bruge vores tid.