
Henrik Pedersen
Denmark | 23 August 2019Juncker producerer og sælger et malerprodukt der hedder "Junckers Lærketræsolie". PROBLEMET er at det IKKE indeholder Olie, men istedet er Vandbaseret !!! I brugsanvisningen omtales produktet adskillige gange som "Olie". Det er meget dårlig produktbeskrivelse. Vi behandlede i god tro en del af vores lærketræshus - indtil det gik op for os at deres produkt ikke bandt sig fast på træværket - Det var da vi kontaktede Bauhaus der oplyste os om at produktet faktisk er vandbaseret på trods af at det ikke fremgår af malerdåsen !! Så HOLD JER VÆK fra Junckers Lærketræs"olie" med den misledende information på dåserne.

Kirstine Emmich
Denmark | 08 August 2016havde fået anbefalet junckers olie møbellak, på nogle nye bejsede bordplader hos Johannes Fog i Lyngby. Klagede over den dårlige finish, og at der kommer hvide ringe ved kontakt med vand. Svært at undgå på køkkenbord plader. Havde en konsulent ude som forklarede at junckers lakker ikke kunne tåle at blive lakket med 5 gange. Herdetiden mellem hver lakering var overholdt....mmmmm kan ikke tåle 5 gange lak??? Efter et par uger skulle jeg male over bordpladen og malertapen hev lakken med af, og den havde kun siddet i 1 1/2 time. Repræsentanten sagde først at deres lak kunne bruges på alle bejser, og da jeg fortalte det med tapen og lakken var hendes udsagn at det var fordi lakken ikke kunne hæfte på bejses....modsigende... Køb ALDRIG junckers.

Ole Lundquist
Czech Republic | 27 May 2015Købte 4 arbejdsdage før jul 2014 ca. 60kvm gulv (lagervare) på Junckers webshop, og valgte levering 29. dec. på hjemmesiden, og betalte. Dagen efter får jeg en mail, fabrikken er lukket mellem jul og nytår og varerne afsendes tidligst 6.januar. Og det er der ikke noget at gøre ved, er svaret da jeg beklager mig. Da gulvet ankommer checker jeg alle indpakninger - er det den rigtige vare/kvalitet/antal/lakering (to forskellige trætyper, så der er grund til at checke grundigt), og om der er transportskader. Alt ser fint ud. Jeg får lagt den ene gulvtype, ca. 15 kvm, noget tid efter. Da jeg er færdig og alle lister, paneler etc. er eftermonteret, bemærker jeg at gulvet ikke reflekterer lyset ensartet. Det viser sig at én af pakkerne er leveret med en anden laktype end de øvrige, så gulvet fremstår delvist mat/blank lakeret. Jeg henvender mig til Junckers, som tilbyder at sende en dåse lak uden beregning, men afviser at betale for lakering af en professionel gulvmand. Under lægningen af gulv bemærker jeg at de korte samlinger er ret dårlige/ikke samler ordentligt, og at en del brædder virker som om de gerne vil bue op eller ned - altså ikke ligger plant. Der er også småfejl med snavs, områder med tvivlsom lakering, og lakken virker meget skrøbelig/modtagelig for ridser. Brædderne har ligget i mindst en måned efter levering, lak burde være hærdet og træet tilpasset temperatur/fugtighed. Alt i alt fremstår firmaet som værende ligeglade med mig som kunde, med en utilstrækkelig kvalitetssikring i produktionsprocessen, og med et slutprodukt, jeg ikke kan tro er bedre end et hvilket som helst byggemarkedsprodukt til samme pris.

Kim Jagd
Denmark | 27 May 2014Citat af emailen skrevet til produktkonsulenten hos Junckers "Hej I forbindelse med medbyg på vores nye hus valgte vi at lægge et Junkers gulv, da vi syntes at denne gang skulle kvaliteten være i orden. Det har til vores værste skræk vist sig at være stik modsat! Gulvene er et simplet lamel 3-stavs klikgulv og aldrig har vi haft gulv i dårligere kvalitet. 1. Gulvene knirker og knager som vanvittigt bare vores 19 kg tunge 4 årige datter går på det. 2. Gulvene går fra hinanden i samlingerne og det var i guder ikke lagt sådan! 3. Samlingerne er blevet meget synlige og kan mærkes når du går på det med strømpesokker på. Man kan sågar høre det når man går på det med sutsko med hård sål. 4. Du føler gulvene synker når du træder på det. Dvs. Det løfter sig hvis det kan kommer til det. Gulvene er lagt efter Junkers egne anvisninger med dobbelt dampspærre pga. gulvvarme, men alligevel er det tydeligt at dette gulv absolut ikke dur til gulvvarme. Gulvet er bestilt via Junkers egen hjemmeside med ordre #517702 (d. 9. nov. 2013 09:29:13 CET) til levering i Marts 2014 Vi er simpelthen så kede af det for dette var absolut ikke, hvad vi havde forventet af et firma som Junkers, hvor dyrere danskproduceret varer frem for alt må betyde bedre kvalitet. Eller er vi under den forkerte opfattelse at navnet Junkers ikke er en kvalitet stempling i sig selv? Ser meget frem til at høre fra Jer!" En konsulent fra Junckers har været og se på gulvet og han sagde at der intet er galt og det forsvinder og lægger sig med tiden... Undskyld men det er bare ikke godt nok! Har været igennem en del gulve i min tid og en ting ved jeg. Knirker et gulv nu, knirker det også i morgen! Mit råd: Hold Jer væk fra Junckers lamelgulve.. Kvaliteten er simpelthen for dårlig!