Maxer.dk - Jacob Beermann

Eskildsgade 5, 3, 1657, København V, DK
image
5.00
Based on 207 Reviews

5

98.07%

4

1.93%

3

0.00%

2

0.00%

1

0.00%
About Maxer.dk - Jacob Beermann

På Maxer.dk har det siden 2010 handlet om styrketræning, kost, smerter, sundhed og meget mere. På Maxer finder du mere end 400 gratis videoer, artikler og podcasts, som hjælper dig med at opnå de resultater, du ønsker. Uanset om du træner for styrke, muskelmasse, vægttab eller noget fjerde. Vi tilbyder personlig træning, smertebehandling, holdtræning og vanecoaching på Vesterbro i København. Derudover holder vi workshops i hele landet om løfteteknik, smerter, mobilitet og træningsprogrammer. Hvis det er vigtigt for dig at din personlige træner, vanecoach eller fysioterapeut har fagligheden i orden og samtidig møder dig empatisk i øjenhøjde, så er Maxer det rette valg for dig.

Contact Info

You need to Login first to submit your review.

image
Stine
Denmark | 06 April 2022

Efter et halvt års smerteforløb hos Jonas fra Maxer, vil jeg give mine varmeste anbefalinger til ham og Maxer. Jonas er super dygtig og formår at skabe et trygt rum, hvor man føler sig hørt og forstået. Han er dygtig til at hjælpe til reflektion over egne oplevelser, og hjælpe til at få et mere nuanceret billede af det man oplever. Forløbet har givet en øget tryghed i smerterne, og jeg har sat pris på, at vi i samarbejde har udarbejder strategier til smertehåndtering som passer til personlighed og hverdag. I forløbet har man selv en meget aktiv rolle og man oplever, at man selv kan gøre noget aktivt for at bedre ens situation.

image
Malte Storm
Denmark | 01 April 2022

Da jeg startede mit forløb hos Jonas fra Maxer havde jeg haft smerter i min øvre ryg/skulder i 1,5 år. Desuden døjede jeg med en 2 år gammel hofteskade. Jeg havde smerter hver eneste dag og kunne ikke dyrke sport. Det var med andre ord virkelig op ad bakke for en fyr som mig, der elsker at være fysisk aktiv. Jeg havde været til utallige fysioterapeuter og havde også været oppe at vende hos en kiropraktor en del gange. De var alle sammen dygtige folk, men havde slet ikke øje for, hvad der var vigtigt for sådan en som mig, der havde haft smerter så længe. Da jeg kom op til Jonas for først gang, fik jeg lov til at fortælle hele min historie til en fyr, der virkelig lyttede til mig. Jeg havde på forhånd sat mig en del ind i moderne smertevidenskab (gennem Jacob fra Maxers podcast ”STÆRK & Smertefri” – i øvrigt kæmpe anbefaling), så jeg vidste godt lidt om, hvad jeg gik ind til. Allerede efter første møde var jeg blevet meget klogere på mig selv og på, hvordan jeg bedre kunne håndtere mine smerter. De næste par gange blev jeg ’videreuddannet’ i at håndtere mine smerter, hvilket virkelig hjalp mig på vej til at få mit gamle liv tilbage. Vi talte om, hvordan jeg kunne komme i gang med at bevæge mig igen. Vi fik sammen lavet et program, hvor jeg kunne få lov til at lave rigtig meget fysisk aktivitet, som jeg virkelig selv kunne lide at lave og synes var sjovt. Ved mine tidligere fysioterapeutforløb havde jeg fået ordineret mange isolerede genoptræningsøvelser, som jeg ikke fik noget ud af, og i øvrigt altid havde dårlig samvittighed over ikke at få lavet. Gennem hele forløbet var Jonas rigtig god til at give feedback, og var altid god til at svare på mail/sms. Desuden gav han mig rigtig meget brugbart materiale, som var med til at uddanne mig omkring smerter – hvilket var en af de vigtigste ting der førte mig ud af mine smerter. Jeg er i dag næsten smertefri. Vigtigst af alt er, at jeg stort set aldrig tænker på mine smerter, og at det overhovedet ikke begrænser mig i min hverdag. Forløbet og indførelsen i moderne smertevidenskab har ændret mit liv og gjort, at jeg igen kan være glad og bevæge mig. Hvis du sidder derude med længerevarende smerter og læser dette, vil jeg virkelig anbefale et smerteforløb hos Maxer. Om ikke andet, så giv i hvert fald podcasten ”STÆRK & Smertefri” et lyt. Hvis du har smerter der har varet længe og ikke ved hvad du skal gøre, kan det her måske være noget for dig. Et halvt år inden jeg startede på Maxer overvejede jeg det, men gjorde det ikke. Et halvt år senere gjorde jeg det, og det har som sagt ændret mit liv. Vigtigst af alt: Jonas og Maxer har ikke noget quick fix eller en miralkur til dine smerter. Men de kan hjælpe dig rigtig godt på vej til at håndtere dine smerter og potentielt gøre dig smertefri.

image
Louise Mønsted
Denmark | 11 March 2022

Det sidste halve år har jeg haft et forløb hos Jonas Elhaj gennem Maxer, som jeg uden tvivl kan anbefale! Udgangspunktet for forløbet har været vedvarende rygsmerter - især lænd - som jeg har døjet med i mange år. Undervejs i forløbet er mine smerter blevet markant mindre. Jeg er ikke blevet fuldkommen smertefri, men jeg vågner ikke hver dag med smerter, som jeg gjorde førhen. Jeg kan altså stadig have dårlige dage, men gennem træning og samtaler har Jonas givet mig gode redskaber til at lære at håndtere det (en rejse jeg fortsat er på). Det har været en hjælp til selvhjælp. Gennem hele forløbet har Jonas være meget professionel, forstående, støttende og god til at udfordre mit mindset. Kombinationen mellem træning og samtalecoaching, som Maxer tilbyder, giver utrolig god mening, da krop og sind hænger uløseligt sammen. Det skal også nævnes, at er såkaldt smerteforløb, som jeg har været igennem, bliver skræddersyet til ens egne behov. Jonas har været rigtig god til at spørge ind og være lyttende i forhold til, hvad jeg har haft brug for, og hvad der har givet mening for mig og min situation. En stor anbefaling herfra!

image
Sarah Agerbeck
Denmark | 04 March 2022

Da jeg startede hos Maxer, mere specifikt Christopher Dahl havde jeg døjet med bækken/lænde smerte i knap 10 måneder. Jeg er en crossfit udøver, og jeg var rigtig begrænset i min træning. Jeg havde været forbi en kiropraktor, en massør, en fys, en reumatolog og derudover fået et røntgen og en MR scanning af min ryg. Ingen af løsningerne gav pote, og jeg blev ved med at have smerter. Jeg fik derfor anbefalet Maxer.dk af et familiemedlem og jeg slog hurtigt til. Det har været den bedste beslutning/investering jeg har taget. Efter bare 1 måned hos Christopher var mine smerter på vej væk. Jeg var i forløb hos Christopher i knap 4 måneder, og har ikke fortrudt. Jeg kan nu lave alt det jeg gjorde før jeg fik min skade, og der er ingen begrænsninger mere. 6 måneder efter forløbets start har jeg formået at komme 100% tilbage, hvis ikke mere. Jeg kan KLART anbefale Maxer.dk - OG Christopher Dahl.

image
usman arshed
Denmark | 01 March 2022

Jeg havde i efterhånden mange år døjet med smerter i ryggen og forøget vægt. Jeg havde i lang tid en ide om at jeg skulle til at gøre noget anderledes, men havde hverken viljen eller overskuddet til at ændre på noget. I vinteren 2021 blev jeg ramt af en ordentlig lussing og gik ned med to diskusprolaps i lænden samt et hekseskud. Det var dråben for mig og jeg søgte på nettet efter en seriøs personlig træner som ikke blot skulle hjælpe mig igang med træningsøvelser, men også kunne arbejde med min mentalitet, motivation og vilje. Jeg har været utrolig glad for Jacob Beermann. Han var manden som fik mig ud af det fysiske og mentale fængsel som jeg havde låst mig selv inde i grundet frygt for at skade min ryg yderligere ved små dagligdagsbevægelser. Jacob hjalp mig med at blive mobil og gav mig min bevægelse og styrke tilbage. Og han gjorde det ud fra en grundig faglig viden, hvilket jeg har respekt for. Hvis du gerne vil have et forløb hvor træning, smertebehandling og troen på dig selv går hånd i hånd, så er Jacob Beermann helt klart at anbefale. STORT Taak til dig Jacob!!!

image
Natazja
Denmark | 09 February 2022

Kan virkelig anbefale et træningsforløb her! Fik trænet med Karoline Stranddal en gang hver uge, hvor det var en god og effektiv træning. Hun har været god og stabil gennem hele forløbet og har stået til rådighed hvis jeg havde selv det mindste spørgsmål. Der var også god fleksibilitet ift. at rykke tidspunkt. Overordnet en super god oplevelse og opstart på mit træningsforløb!

image
Morten
Denmark | 24 January 2022

Jeg kan STÆRKT anbefale Maxer.dk. I særdeleshed bogen "Stærk", som jeg fik købt og læst igennem efter nogle problemer med min lænd hindrede mig i at træne med den effektivitet og produktivitet, som jeg ønskede at opnå. Jacob's enorme viden indenfor smerter og styrketræning hjælp mig rigtig meget til at anskue, træning, smerte og skader på en mere nuanceret måde. Ved at følge de gode råd i bogen, lytte til Podcasten og følge Stærk-programmet (fra Stærk-bogen), har jeg nu meget bedre mobilitet, smidighed og teknik. Jeg mærker heller ikke til mine lænd-problemer mere. Hvilket har været det vigtigste outcome indtil videre. Nu kan jeg arbejde på at blive stærk med langt bedre forudsætninger, som for mig virker mere holdbart i det lange løb.

image
Cathrine
Denmark | 20 January 2022

Har det sidste halve år trænet med Karoline Stranddal hver uge - og det har været super godt og lærerigt! Karoline har hjulpet mig til at få gang i min træning igen efter skade og corona nedlukninger. Som resultat af vores gode snakke, har jeg fået et behageligt forhold til træning og mad igen. Havde jeg ikke haft Karoline til at hjælpe mig, havde jeg givet op for lang tid siden, men vi har sammen fundet en vej der passer til min hverdag og de udfordringer jeg står over for. Man går altid fra træning i super godt humør og med gå-på- mod til resten af ugen - og hvis overskud og den positive tankegang ikke holder til næste gang vi har mødtes, så kan man altid skrive og få moralsk opbakning med på vejen. Et samarbejde med Karoline kan varmt anbefales!

image
Lærke L
Denmark | 19 January 2022

Tusind tak til Jacob for kompetent, grundig, personlig, fleksibel og sjov træning via mit forløb på 5 gange. Jacob lagde et effektivt program tilpasset mine behov, var eminent til at rette teknikken og enormt fleksibel ift tider. Kan anbefales på det varmeste!

image
Nina Olesen
Denmark | 17 January 2022

Jeg har i ca. et halvt år haft et PT forløb med Karoline Stranddal. Jeg har været ovenud tilfreds med forløbet og Karoline har været enormt behagelig som træner samtidig med at hun har flyttet mig meget fysisk og mentalt omkring træning. Karoline og Maxer har min varmeste anbefaling.

image
Tina
Denmark | 14 January 2022

Jeg kan til enhver tid anbefale Karoline og resten af Maxer teamet. Om det er træning på begynder- eller ekspertniveau, eller vanecoaching og livsstilsændringer, så er det et af de mest evidensbaserede og holistisk orienterede træningsteams på markedet. Kombinationen af deres samlede videns- og erfaringsniveau gør at ens træning og vanecoaching får end meget større dybde og grundighed end ved "almindelige" personlige trænere. Om ens mål er vægttab, vaneændringer generelt, opstart af træning eller professionel vægtløftning mm. så er man i erfarne hænder.

image
Gitte Friis
Denmark | 14 January 2022

Har gået til vanecoaching/styrketræning hos Karoline i nogle måneder - Karoline gå nu på barsel og jeg fortsætter med Søren- Har været rigtig glad for mit valg at bruge Maxer/Karoline- Jeg har fået styr på en masse tanker ang. vaner samt min styrketræning er begyndt at fungere så jeg for trænet 3-4 gange om ugen og bliver bedre for hvergang.- Mødes en gang ugentlig med Karoline og få gode råd og få trænet og rettet øvelser- hun har altid nogle gode ideer til øvelser Jeg har fået en anden lyst til at bevæge min i fitness centeret når man har nogel fede træningpas der passer til en Held og lykke med Babyen glæder mig til at se jer i centeret

image
Lasse
Denmark | 26 December 2021

Godt forløb med udgangspunkt i mig og mit liv. Jeg startede pga smerter i mit ene knæ ved længere gåture. Søren fik mig hurtigt på rette spor med at styrke knæet, og var altid klar på at komme med alternativer når hverdagen kom i vejen for ambitionerne.

image
Mie
Denmark | 14 December 2021

Kæmpe anbefaling til Jacob Beermann! Jeg kontaktede Jacob i starten af 2021, efter mange år med smerter i knæet. Jeg er tidligere opereret 3 gange for hhv. flænge i menisken og brusskade mellem knæ og underben, samt bone bruise på lårbensknoglen. Dommen var tydelig; jeg havde slidgigt og ville aldrig komme til at løbe igen. Jeg har været igennem en lang række forskellige genoptræningsmuligheder og de har også hjulpet, men smerten er altid kommet tilbage. Selv i perioder hvor smerten har været i baggrunden, frygtede jeg at jeg ville lave en ny skade på knæet. Da jeg fortsat havde smerter i perioder, blev jeg henvist til en fjerde knæoperation med eksperimentel stamcellebehandling. Med tanken om igen at skulle være sengeliggende, på krykker og i kørestol med et efterfølgende langt genoptræningsforløb valgte jeg at takke nej. Kirurgen sagde at man i mange tilfælde så kraftig bedring med den rette træning og jeg valgte derfor at opsøge Jacob for at lære at håndtere smerterne. Jeg havde i bedste fald håbet på at kunne træne mindre smertefrit, at kunne gå ture uden smerter, samt opbygge lidt muskler igen. Hvad der reelt endte med at blive resultaterne, var dog langt over min forventning. Gennem forskellige værktøjer, både fysiske og mentale, arbejdede vi os igennem frygten for smerterne og fjernede dermed mange af de begrænsninger jeg havde sat op for mig selv. I dag er jeg 95% smertefri og tænker slet ikke over hverken mine smerter eller bekymrer mig om de fremtidige smerter/skader der måske kunne opstå. I løbet af vores forløb har jeg bl.a. lavet følgende, som jeg enten slet ikke gjorde før eller gjorde i et meget begrænset omfang; løb, dybe squats, transportcykling, hop, holdtræning i fitnesscenter, yoga, burpees, rejse mig normalt, tænke mindre på konsekvenser, planlægge mindre omkring knæ, gå lange ture, spille rundbold, spille badminton, lunges, crossfit, landevejscykling, sidde på hug osv. Det er ikke sikkert der er ligeså stor succes hos alle, men jeg vil give mine varmeste anbefalinger til Jacob! Udover de gode resultater er Jacob et rart og sympatisk menneske, som lynhurtigt sporer sig ind på dig som person og sætter dig ind i dine perspektiver og tanker.

image
Kevin
Denmark | 12 December 2021

Jeg havde indledningsvist henvendt mig til Maxer.dk fordi jeg skulle forblive skadefri i min træning og fordi jeg skulle have den bedste vejledning; Jacob Beermann. Men pga. Travlhed blev jeg af Jacob anbefalet Christopher. Og det fortyder jeg ikke et sekund. Christopher er en super behagelig, lærd og dygtig træner, som forholder sig til fakta, statistikker og videnskab når han underviser. Og derudover også hans egen personlige erfaring, selvfølgelig. Gennem de 4 gange vi mødtes formåede vi at øge mine (beskedne) løft, med i gennemsnit 80% på 3,5 måneder. Og det helt uden skader eller smerter. Jeg kan varmt anbefale Christophers vejledning til alle og enhver der vil have professionel vejledning af en enormt dygtig træner. 5* stjerner til dig Chris.

image
Jens Sørensen
Denmark | 02 December 2021

Jacob er super, kan få dig til at tænke på en ny måde og finde alternativer, så man kan forsætte sin træning selvom man har eller har haft smerter.

image
Pernille Dahlin
Denmark | 01 December 2021

Jeg har haft Karoline som træner i lidt over 6 måneder, og jeg har rykket mig styrkemæssigt mere end jeg har gjort i 10 år. Jeg havde en masse mål som alle er indfriet, har lært at lytte til min krop og ikke følge et program slavisk og samtidig se resultater. Jeg er blevet sikker i at lave teknisk korrekt squat, dødløft og bænkpres. Karoline er dygtigt til at lave selv små justeringer som gør en forskel og altid have en hjælpe eller opvarmningsøvelse som kan optimere de øvrige øvelser. Den bedste investering i mig selv jeg har lavet 😃

image
Christina Fischer
Denmark | 19 November 2021

Jeg giver mine varmeste anbefalinger til Jacob Beermann. Jeg har netop lige afsluttet et halvt årsforløb hos Jacob. Jeg kom til Jacob med smerter fra en diskusprolaps, samt en diskus påvirkning i lænden. Jeg har altid været aktiv, men kunne vitterligt ingenting da jeg kontaktede Jacob. (Genoptræning af fys, gjorde det ikke for mig) Så, jeg kontaktede Jacob, og det har jeg ikke fortrudt, nu dyrker jeg løb, og crossfit igen. Jeg har lært at lytte til mig krop. Et forløb hos Jacob er meget personligt i form af videosamtaler. Man føler sig virkelig set og hørt. Der er stor interesse for hele din livshistorie, for at kunne hjælpe en bedst muligt. Han har høj faglig viden og ekspertise, som gør, at man får en forståelse for sine smerter, og hertil får man nogle rigtige gode redskaber og værktøjer som passer til en, som man så arbejder med i hverdagen/forløbet. Han støtter en hele vejen igennem, hvis behovet er for det, f.eks., vi mail korrespondance, eller til videosamtalerne. Han sætter virkelige ens udfordringer i perspektiv, og får en til at reflektere over det man oplever og de udfordringer man har. Han gav mig troen på mig selv, og min krop – troen på processen, da tålmodighed er en faktor man skal accepterer. Jeg sad ofte tilbage med AHA’ oplevelser, hvilket var super fedt og givende. Jacob og jeg indfriede alle mine mål, både de kortsigtede og langsigtede, og endnu bedre er, at jeg nu er klædt på til at kunne fortsætte på egen hånd. Endnu engang, tusind tak Jacob. Jeg kan bevæge mig og bruge min krop igen.. Jubiii!! :D

image
Michael Eriksen
Denmark | 02 November 2021

Meget tilfreds med forløbet og udfaldet. Havde igennem 4-5 år haft problemer/smerter med nakke og ryg som forskellige behandlere havde forsøgt at gøre noget ved uden at det forsvandt. Efter kort tid hos Maxer og min behandler Christopher var jeg praktisk talt symptomfri og er det stadig. Følte mig meget tryg ved Christopher fra dag et hvilket var nødvendigt når en del af min behandling var at lave øvelser min krop ikke brød sig om. Super dygtig fyr.

image
Mogensen
Denmark | 29 October 2021

MEGET professionel og virkelig høj faglighed. Jacob er meget imødekommende, lyttende og reflekterende. han fangede hurtigt hvem jeg er som person hvilket gjorde mit smerteforløb helt unikt til mig og virkelig brugbart. Jeg vil anbefale alle der oplever smerter til et forløb hos Jacob. Forløbet er både mentalt og fysisk orienteret i form at fysisk træning men i særdeleshed også mental træning og som kan bruges til alle aspekter i hverdagen og livet. Og virkelig vigtigt er også, at Jacob har god humor, der er plads til at både grine og græde, det er vigtigt!

We may use cookies or any other tracking technologies when you visit our website, including any other media form, mobile website, or mobile application related or connected to help customize the Site and improve your experience. learn more

Allow